1
Jeg har aldrig prøvet yoga før, kan jeg godt komme hos Ascend?
Ja, det kan du tro. Vores hold er for alle niveauer (Undtagen Flow (og "opstart Hatha/Flow") som er avanceret yoga) til alle timer vil underviseren guide dig grundigt og hjælpe dig personligt. Vi har også alle de hjælpemidler du har behov for til rådighed.
Som nybegynder vil vi foreslå holdene i denne rækkefølge, nemmest -> sværest:
(Vi tager udgangspunkt i tempo og sværhedsgrad (fysisk krævende))
✨ Mindfulness (meditation, ingen bevægelse)
✨ Restorative
✨ Yin
✨ Slow
✨ MåneSlow
✨ Blid Hatha
✨ MåneFlow
✨ Opstart Hatha/Flow
✨ Hatha
✨ Flow
2
Har I prøvetimer?
Hvis du har lyst, kan du booke en enkelt time hos os ad gangen. Det koster 130,- og kan bookes direkte i skemaet, find den time du gerne vil prøve, og tryk "Tilmeld" så kommer du til betalingen.
Dog foreslår vi, at du prøver forskellige undervisere og forskellige hold, så du kan finde frem til det der matcher dig bedst.
3
Hvordan fungerer det rent praktisk at dyrke yoga hos Ascend?
Hos Ascend har vi hold hver dag, og med klippekort eller medlemskab, kan du dyrke yoga ligeså ofte du vil i både studiet i Køge og i Solrød. Vælg dit køb under medlemskaber, derefter opretter du din profil, når du så ønsker at booke hold logger du ind med din profil enten på hjemmesiden eller app´en.
Ved klippekort, trækker den automatisk klip hver gang. Ved medlemskab bliver du automatisk trukket via pbs. hver måned.
4
Hvilke typer hold skal jeg vælge?
Dét kommer helt anpå, hvad du gerne vil opleve/opnå/føle med din praksis. Alle hold er gode for dit nervesystem og dit mentale velvære, fordi vi altid sammenkobler bevægelse (kroppen) med vejrtrækningen.
Yoga er wellness for din krop såvel som dit sind.
Ved holdbeskrivelserne har vi lavet en kort oversigt, så du nemt og hurtigt kan få et overblik over niveauet for vores hold.
Vi har givet det et niveau fra 1-10, i disse to kategorier, jo højere tal jo mere fokus er der på den kategori.
- "Fysisk krævende"
- "Mental og indre ro"
Du kan læse meget mere detaljeret om hver eneste type yoga vi udbyder under hold.
5
Hvad skal jeg have med til yoga?
Dig selv - iført behageligt sportstøj.
Faktisk behøver du slet ingenting når du kommer hos os, vi har alt, hvad du skal bruge.
Pøller, måtter, blokke, tæpper, øjenmasker, stropper,
Hvis du gerne vil medbringe dine egne remedier er du velkommen til det, men du behøver ikke.
Det eneste vi forslår du medbringer er:
✨ En varm trøje, til starten og slutningen af timen
✨ Varme sokker, til starten og slutningen af timen
✨ Hårbånd/Hårelastik
✨ Evt. en vandflaske, bruges kun til hatha og flow
Kom gerne 5-10 min før timen starter
6
Hvordan kan jeg nemmest komme til studierne?
S-tog: Begge studios ligger 2-5 min gang fra s-togsstationen (køge eller Solrød Strand)
Det er derfor ekstremt nemt at tage toget til studierne.
Med toget er der 11 min mellem de to stationer, så du kan også nemt tage hold i begge studios.
Med bil: kan du parkere gratis i 2 timer i Køge, BEMÆRK der er betaling lige ude foran studiet i båsene med EasyPark. Er du i tvivl, så spørg din underviser, de vil guide dig.
I Solrød kan du parkere min 3 timer gratis på den store parkeringsplads.
Husk at sætte p-skive.